Kanye West’s
tre første albums beskæftigede sig alle med et skoletema (der løbende blev mere
og mere overfladisk), så de bliver generelt betragtet som en sammenhængende
trilogi, på trods af at de musikalsk stadig er betydeligt differentiable med
hvert album indeholdende sin egen umiskendelige lyd. De har til gengæld nogle
behandlede emner til fælles, og flere af numrene (evt. kun lyrikken) spredt ud
over alle tre albums kan dateres tilbage til før debutens udgivelse. Netop
derfor skiller 808s & Heartbreak
sig så væsentligt ud, da det har absolut intet
tilfælles med tidligere udskejelser. Ingen inspirationer er blevet betragtet
før, og alt materiale er helt nyt. Stilen
er helt ny.
Den største forskel er ganske simpelt, at 808s & Heartbreak er et 100% pop album, og Kanye West derfor ikke rapper et eneste ord. Han synger dog heller ikke bare, da hans stemme har været i gennem auto-tune maskineriet med fuldt overlæg, så hans stemme tydeligvis er blevet en smule digitaliseret. Desuden består produktionen af forvrængede 808 trommer og synthesizere, hvilket giver det hele en meget elektronisk vibe. Derudover omhandler albummet stort set kun to ting, som samtidig også er grunden til dets eksistens; de to meget dårlige nyheder om, at (a) Kanye West’s mor døde under kniven midt i en kosmetisk operation, og (b) at hans forlovede gennem flere år var ham utro, hvilket endte i et brud. Moderens død hændte kort efter udgivelsen af Graduation, og få måneder efter blev den fulgt op af Alexis Phifer’s afsked, hvilket sendte Kanye West direkte ned i et sort hul, da han samtidig heller ikke var lige populær rundt i verden for sin ofte ømtålelige opførsel til shows og lignende – en betragtelig nedtur på trods af at han umiddelbart havde nået sin drøm om at blive stinkende rig. Penge er måske ikke alt.
På vej ned i dette sorte hul forelskede han sig i auto-tune efter bl.a. at have arbejdet på et remiks af Lil’ Wayne’s ”Lollipop”. Han havde før dette kun nippet til det en smule med bl.a. ”Never Let Me Down”, hvor auto-tune blev anvendt en smule et sted i baggrunden. Derefter blev han optaget af gamle elektro-pop plader, der for ham syntes oplagte at lade sig inspirere af til melankolske, følelsesladede og sørgelige sange. Heraf sprang interessen i elektronisk musik og 808 trommer og blandet med hans svigende hjertesorg, syntes titlen at være oplagt. 808s & Heartbreak er en refleksion af et kort stadie i Kanye’s liv, hvilket også forklarer den hurtige udgivelse. Foruden at være elektronisk er produktionen også temmelig simpel med færre orkestreringer og lag, mens lyrikken ofte er meget ligetil med sine poptypiske hovedmetaforer.
808s & Heartbreak er (derfor) blevet udskældt og udstødt af flere fans, da mange mener, at hans minimalistiske og deprimerende elektro-pop enten er for poppet, simpel eller elektronisk i forhold til, hvad godt er (foruden i forhold til tidligere udgivelser). Uanset hvad kan man dog ikke beskylde albummet for at være kommercielt. Eksperimentelt derimod er et bedre ord.
1. SAY YOU WILL
Ligesom med Graduation er der ingen intro, skits eller mellemspil at finde på 808s & Heartbreak. Og dog; for netop dette indledende og dybt melankolske nummer har faktisk et lille mellemspil, der forlænger nummeret med flere minutter. Selvom det syntetiske beat er ret stemningsfuldt og engagerende, så kunne der dog godt have været skåret lidt fra. Kanye fortæller om kvinden, han bare gerne vil have til at elske ham igen, hvilket i højt grad er pladens præmis, så nummeret er generelt en meget glimrende måde at starte albummet på. Han synger med auto-tune, men det lyder forholdsvist acceptabelt her, da det ikke virker alt for påtrængende (brugen er dog stadig tydelig), og da han samtidig også formår at putte mange følelser ned i sin levering. Faktisk et glimrende nummer.
Den største forskel er ganske simpelt, at 808s & Heartbreak er et 100% pop album, og Kanye West derfor ikke rapper et eneste ord. Han synger dog heller ikke bare, da hans stemme har været i gennem auto-tune maskineriet med fuldt overlæg, så hans stemme tydeligvis er blevet en smule digitaliseret. Desuden består produktionen af forvrængede 808 trommer og synthesizere, hvilket giver det hele en meget elektronisk vibe. Derudover omhandler albummet stort set kun to ting, som samtidig også er grunden til dets eksistens; de to meget dårlige nyheder om, at (a) Kanye West’s mor døde under kniven midt i en kosmetisk operation, og (b) at hans forlovede gennem flere år var ham utro, hvilket endte i et brud. Moderens død hændte kort efter udgivelsen af Graduation, og få måneder efter blev den fulgt op af Alexis Phifer’s afsked, hvilket sendte Kanye West direkte ned i et sort hul, da han samtidig heller ikke var lige populær rundt i verden for sin ofte ømtålelige opførsel til shows og lignende – en betragtelig nedtur på trods af at han umiddelbart havde nået sin drøm om at blive stinkende rig. Penge er måske ikke alt.
På vej ned i dette sorte hul forelskede han sig i auto-tune efter bl.a. at have arbejdet på et remiks af Lil’ Wayne’s ”Lollipop”. Han havde før dette kun nippet til det en smule med bl.a. ”Never Let Me Down”, hvor auto-tune blev anvendt en smule et sted i baggrunden. Derefter blev han optaget af gamle elektro-pop plader, der for ham syntes oplagte at lade sig inspirere af til melankolske, følelsesladede og sørgelige sange. Heraf sprang interessen i elektronisk musik og 808 trommer og blandet med hans svigende hjertesorg, syntes titlen at være oplagt. 808s & Heartbreak er en refleksion af et kort stadie i Kanye’s liv, hvilket også forklarer den hurtige udgivelse. Foruden at være elektronisk er produktionen også temmelig simpel med færre orkestreringer og lag, mens lyrikken ofte er meget ligetil med sine poptypiske hovedmetaforer.
808s & Heartbreak er (derfor) blevet udskældt og udstødt af flere fans, da mange mener, at hans minimalistiske og deprimerende elektro-pop enten er for poppet, simpel eller elektronisk i forhold til, hvad godt er (foruden i forhold til tidligere udgivelser). Uanset hvad kan man dog ikke beskylde albummet for at være kommercielt. Eksperimentelt derimod er et bedre ord.
1. SAY YOU WILL
Ligesom med Graduation er der ingen intro, skits eller mellemspil at finde på 808s & Heartbreak. Og dog; for netop dette indledende og dybt melankolske nummer har faktisk et lille mellemspil, der forlænger nummeret med flere minutter. Selvom det syntetiske beat er ret stemningsfuldt og engagerende, så kunne der dog godt have været skåret lidt fra. Kanye fortæller om kvinden, han bare gerne vil have til at elske ham igen, hvilket i højt grad er pladens præmis, så nummeret er generelt en meget glimrende måde at starte albummet på. Han synger med auto-tune, men det lyder forholdsvist acceptabelt her, da det ikke virker alt for påtrængende (brugen er dog stadig tydelig), og da han samtidig også formår at putte mange følelser ned i sin levering. Faktisk et glimrende nummer.
“When I grab your neck, I touch your soul/ Take off your cool then lose control”
2. WELCOME TO HEARTBREAK (FEAT. KID CUDI)
Som udsnittet nedenfor indikerer, så bruger Kanye tiden her til at sammenligne sig med sine normale kammerater og familiemedlemmer. Det må særligt gøre ondt at høre om sin kammerats børn lige efter bruddet med Alexis Phifer. På trods af hans mange millioner er det ikke svært at have sympati med ham. Den strygerbesmykkede produktion er glimrende, og Kid Cudi gør det godt i omkvædet. Endnu engang er jeg positivt indstillet.
“My
friend showed me pictures of his kids/ And all I could show him was pictures of
my cribs”
3. HEARTLESS
Det slutter dog lige omkring her. Jeg kunne oprindeligt godt lide nummeret, hvilket primært skyldtes det underligt fængende omkvæd, men jeg er sidenhen blevet mere tvivlrådig. Omkvædet går mig på nerverne nu, da der er for meget auto-tune. Derudover er versene ikke synderligt gode. Jeg kan dog stadig godt høre nummeret.
“You got a new friend/ Well I got homies/ But in the end it's still so lonely”
4. AMAZING (FEAT. YOUNG JEZZY)
Og så fik Young Jezzy endelig lov til at ødelægge et nummer for Kanye West – endda efter et unødvendigt breakdown. Hans flow og stemme er bare hamrende irriterende. Lyrikken virker også rimelig tilfældig og særligt blandt de mange sørgende numre, så dette nummer har aldrig formået at gøre et større indtryk på mig.
“Never gave in, never gave up/ I'm the only thing I'm afraid of”
5. LOVE LOCKDOWN
Endnu en single og denne gang topper Kanye West sig selv med dårlig tekstskrivning. Lyrikken er utroligt gentagende, meget simpel og faktisk lidt usammenhængende. Omkvædet er mere fængende end versene, der stort set blot bliver underbygget af en bas, men også det bliver for meget i længden.
“No more wasting time, you can't wait for life/ We're just racing time, where's the finish line?”
6. PARANOID (FEAT. MR. HUDSON)
Jeg valgte primært citatet nedenfor pga., at det fungerer som en fremadrettet reference til My Beautiful Dark Twisted Fantasy, da lyrikken herpå heller ikke er noget særligt. Kanye West’s mærkeligt muntre levering virker også en smule malplaceret. Det tempofyldte beat er dog lidt fængende, og Mr. Hudson gør det okay, så nummeret er ikke affald – selvom Kanye West’s vokal peger i en anden retning.
“All the talk in the world – lost in the world”
7. ROBOCOP
Endnu engang er de rytmiske strygere nydelige, men hans sammenligning mellem en kvinde og Robocop kan jeg kun fnise af, hvilket dog ikke er en helt upassende reaktion, da Kanye West faktisk forsøger at være morsom i outroen. Desværre er han kun ufrivillig morsom, da hans forsøg er temmelig latterlige. Sikke noget hø.
“Just looking at your history/ You're like the girl from Misery”
8. STREET LIGHTS
Teksten kan næsten koges ned til, at han sammenligner gadelygter (set fra en bil i bevægelse) med begivenheder i sit liv, og at han endnu ikke har nået sin destination. Han lever et liv i overhalingsbanen men drømmer om den rigtige afkørsel. Der er ikke mere i nummeret, men metaforen er nu god nok. Desværre virker produktionen lidt for monoton og oplevelsesfattig, så underholdningsværdien er ikke vældig.
“Seems like, street lights, glowin/ Happen to be just like moments, passin”
9. BAD NEWS
Der er mange rygter omkring Kanye West’s forhold med hans tidligere forlovede, heriblandt at Alexis Phifer var ham utro, og at han mishandlede hende. Det første bliver der lagt op til i dette nummer, hvor Kanye West beskylder en kvinde for at have brudt nogle regler. Det klarer han rimelig hurtigt, så halvdelen af nummeret er også her instrumental. De dårlige nyheder kan også have været omkring moderens død, hvilket blot gør nummeret endnu mere sørgeligt. Det er mere trist end underholdende, men nu er nummeret heller ikke så godt igen.
“My face turned to stone when I heard the news/ When you decide to break the rules”
10. SEE YOU IN MY NIGHTMARES (FEAT. LIL’ WAYNE)
Lil’ Wayne med en smule auto-tune? Minus gange minus giver ofte plus, men i dette tilfælde giver det bare endnu mere minus, og eftersom mikrofonen løbende går fra hånd til hånd, så er dette en temmelig gennemført pinsel, da Lil’ Wayne konstant dukker op. Kanye West er nu heller ikke særlig interessant her. Jeg kan også bare lade citatet nedenunder tale for sig selv (jeg prøver jo altid at fremhæve det bedste).
3. HEARTLESS
Det slutter dog lige omkring her. Jeg kunne oprindeligt godt lide nummeret, hvilket primært skyldtes det underligt fængende omkvæd, men jeg er sidenhen blevet mere tvivlrådig. Omkvædet går mig på nerverne nu, da der er for meget auto-tune. Derudover er versene ikke synderligt gode. Jeg kan dog stadig godt høre nummeret.
“You got a new friend/ Well I got homies/ But in the end it's still so lonely”
4. AMAZING (FEAT. YOUNG JEZZY)
Og så fik Young Jezzy endelig lov til at ødelægge et nummer for Kanye West – endda efter et unødvendigt breakdown. Hans flow og stemme er bare hamrende irriterende. Lyrikken virker også rimelig tilfældig og særligt blandt de mange sørgende numre, så dette nummer har aldrig formået at gøre et større indtryk på mig.
“Never gave in, never gave up/ I'm the only thing I'm afraid of”
5. LOVE LOCKDOWN
Endnu en single og denne gang topper Kanye West sig selv med dårlig tekstskrivning. Lyrikken er utroligt gentagende, meget simpel og faktisk lidt usammenhængende. Omkvædet er mere fængende end versene, der stort set blot bliver underbygget af en bas, men også det bliver for meget i længden.
“No more wasting time, you can't wait for life/ We're just racing time, where's the finish line?”
6. PARANOID (FEAT. MR. HUDSON)
Jeg valgte primært citatet nedenfor pga., at det fungerer som en fremadrettet reference til My Beautiful Dark Twisted Fantasy, da lyrikken herpå heller ikke er noget særligt. Kanye West’s mærkeligt muntre levering virker også en smule malplaceret. Det tempofyldte beat er dog lidt fængende, og Mr. Hudson gør det okay, så nummeret er ikke affald – selvom Kanye West’s vokal peger i en anden retning.
“All the talk in the world – lost in the world”
7. ROBOCOP
Endnu engang er de rytmiske strygere nydelige, men hans sammenligning mellem en kvinde og Robocop kan jeg kun fnise af, hvilket dog ikke er en helt upassende reaktion, da Kanye West faktisk forsøger at være morsom i outroen. Desværre er han kun ufrivillig morsom, da hans forsøg er temmelig latterlige. Sikke noget hø.
“Just looking at your history/ You're like the girl from Misery”
8. STREET LIGHTS
Teksten kan næsten koges ned til, at han sammenligner gadelygter (set fra en bil i bevægelse) med begivenheder i sit liv, og at han endnu ikke har nået sin destination. Han lever et liv i overhalingsbanen men drømmer om den rigtige afkørsel. Der er ikke mere i nummeret, men metaforen er nu god nok. Desværre virker produktionen lidt for monoton og oplevelsesfattig, så underholdningsværdien er ikke vældig.
“Seems like, street lights, glowin/ Happen to be just like moments, passin”
9. BAD NEWS
Der er mange rygter omkring Kanye West’s forhold med hans tidligere forlovede, heriblandt at Alexis Phifer var ham utro, og at han mishandlede hende. Det første bliver der lagt op til i dette nummer, hvor Kanye West beskylder en kvinde for at have brudt nogle regler. Det klarer han rimelig hurtigt, så halvdelen af nummeret er også her instrumental. De dårlige nyheder kan også have været omkring moderens død, hvilket blot gør nummeret endnu mere sørgeligt. Det er mere trist end underholdende, men nu er nummeret heller ikke så godt igen.
“My face turned to stone when I heard the news/ When you decide to break the rules”
10. SEE YOU IN MY NIGHTMARES (FEAT. LIL’ WAYNE)
Lil’ Wayne med en smule auto-tune? Minus gange minus giver ofte plus, men i dette tilfælde giver det bare endnu mere minus, og eftersom mikrofonen løbende går fra hånd til hånd, så er dette en temmelig gennemført pinsel, da Lil’ Wayne konstant dukker op. Kanye West er nu heller ikke særlig interessant her. Jeg kan også bare lade citatet nedenunder tale for sig selv (jeg prøver jo altid at fremhæve det bedste).
“I
got my life/ And it's my only one”
11. COLDEST WINTER
Nogle mener, at nummer er for personligt at høre på, men hans meget rørende farvel til sin mor (og muligvis også Alexis Phifer) og ytringen om, at han aldrig vil elske nogen igen, er netop grunden til, at jeg kan lide det. Det hele er utroligt følelsesladet, hvilket særligt kommer til udtryk i de længere toner, som bliver leveret uden overlagt brug af auto-tune. Et kort og meget overbevisende nummer.
11. COLDEST WINTER
Nogle mener, at nummer er for personligt at høre på, men hans meget rørende farvel til sin mor (og muligvis også Alexis Phifer) og ytringen om, at han aldrig vil elske nogen igen, er netop grunden til, at jeg kan lide det. Det hele er utroligt følelsesladet, hvilket særligt kommer til udtryk i de længere toner, som bliver leveret uden overlagt brug af auto-tune. Et kort og meget overbevisende nummer.
“If spring can take the snow away/ Can it melt away all of our mistakes”
12. PINOCCHIO STORY (LIVE)
Kanye West brokker sig over ikke at være ligesom normale fyrer, der ikke har ligeså mange penge som ham, hvilket er en godt brugt og meget lidt rørende kliche blandt succesfulde rappere, men han får det alligevel til at fungere. Sådan er det, når man kan lægge så mange følelser i sin stemme – og så foran flere tusinde mennesker, heriblandt en del teenagepiger, der afbryder ham med højst upassende skrig. Ikke desto mindre formår Kanye at gøre materialet rørende, hvilket er en flot præstation.
“There is no vacation spot I could fly/ That could bring back a piece of real life”
AFSLUTTENDE KOMMENTAR: Nogle trivielle produktioner, simple tekster og et overforbrug af auto-tune gør langt hen ad vejen 808s & Heartbreak til et mindre interessant bekendtskab end mandens andre udgivelser. Enkelte gange skruer Kanye West lidt ned for de elektroniske hjælpemidler og bikser nogle stemningsfulde og interessante beats sammen, hvilket resulterer i nogle gode numre, men de er altså i stort undertal – selvom 808s & Heartbreak ikke er særlig lang. Selvom tolv numre er et acceptabelt antal, så mærker man tydeligt den kortere arbejdsproces på disse numre, og derfor lider albummet en del under at være spontant og knap så velovervejet udarbejdet. Ikke desto mindre er det dog forholdsvist lykkedes for Kanye West at skabe en ny genre, der kan beskrives som emo- og elektropop, og som sidenhen er blevet samlet op af flere nye musikere – såsom Drake, der også nævner Kanye West som en af sine største inspirationer. Selvom det dog ikke er en genre, der siger mig meget, så er den nu som sådan interessant nok at tjekke ud, da den er ret anderledes, og her er Kanye West’s 808s & Heartbreak, originalen, altså et perfekt sted at starte. Brænd derfor en kopi, og hør derefter 808s & Heartbreak primært for at få et indblik i undergenren. Du er dog også lovlig undskyldt, hvis du lader vær.
BEDSTE NUMRE: “Say You Will”; “Welcome to Heartbreak”; “Coldest News”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar