Jeg havde ikke lige forberedt mig på påskens travle dage, så jeg måtte beklageligvis springe torsdagens opdatering over. Men nu skulle alt være på plads igen.
I kølvandet
på Public Enemy’s It Takes a Nation of
Millions to Hold Us Back dukkede en anden politiskengageret gruppe op med
rødder i hip-hop i form af The Beatnigs, der bl.a. bestod af
rapper-slash-sanger Michael Franti og trommeslageren Rono Tse. De udgav et
enkelt album i 1988, hvorefter medlemmerne gik hvert til sit. Franti og Tse
holdt dog sammen, og med udgangspunkt i nummeret ”Welcome (Television)” fra The Beatnigs' selvbetitlede startede
de et par år senere et nyt projekt op, der så fyrene graviterer endnu tættere
på hip-hop. Sammen med guitaristen Charlie Hunter påtog de sig navnet The
Disposable Heroes of Hiphoprisy, men under denne monikor udgav de heller ikke
mere end et enkelt album.