Da dette er indlæg nr. 50 på bloggen, skal det fejres med et helt særligt projekt. Derfor anmelder jeg i dag et album med den mindre kendte duo Genelec og Memphis Reigns, som fortjener meget mere opmærksomhed end de reelt får.
Genelec og
Memphis Reigns er en hip-hop duo fra Santa Cruz, Californien, som debuterede med
EP’en Lemme Make Love to You tilbage
i år 2000, der skaffede dem et mindre hold fans. I 2002 udgav
de deres første og sidste LP, Scorpion
Circles, endnu engang til meget ros i lokalområdet, men da de kort efter
igen gik hvert til sidst, havde de endnu ikke formåede at sprede budskabet om
deres musik. De gjorde ellers et ærligt forsøg, da de samme år fik deres nummer
”Sunwheel” med på kompilationsalbummet Boom
Bap for Neanderthals, som bl.a. også indeholdte musik fra QN5 drengene og
Vast Aire.
Genelec tager sig af de fleste produktioner, men både han og Memphis Reigns griber mikrofonen – oftest i et tæt samarbejde, hvor de supplere hinanden pragtfuldt og jævnligt udveksler linjer med hinanden. De er begge glimrende rappere, hvilket kommer til udtryk i deres problemfrie og hurtige flows og overbevisende og passionerede leveringer. Produktionen har ofte sine rødder i strengeinstrumenter, og har generelt en mørk og dyster stemning over sig.
Genelec og
Memphis Reigns er efter udgivelsen ikke bare gået hver sin vej men faktisk
helt nye veje, da de begge har valgt at gå andre veje end musikken sidenhen. Scorpion Circles er lidt af en ener og
desværre ret ukendt, men det vil jeg forsøge at lave en smule om på.
Duoen springer den typiske, kedelige og intetsigende intro over, og skyder albummet i gang med et udmærket nummer, der gør det klart, at man har med et par yderst engagerede rappere at gøre, som uden tvivl vil imponere yderligere i løbet af de næste tolv numre. Produktionen er dommedags-agtig med sit dystre udtryk, og Genelec og særligt Memphis Reigns supplerer med sofistikerede og kryptiske vers. Det er ikke bare en god introduktion til albummet. Det er et fantastisk nummer.
2. ELEPHANTIGHTUS
Produktionen lyder som en smule mindre rå Stoupe skæring med sine dybe trommer og skingre vokalsample. Drengene er meget gavmilde med taletiden, så mikrofonen går jævnligt frem og tilbage (særligt i starten), og man fornemmer allerede nu, at albummet er resultatet af et meget tæt samarbejde. Nummeret er ikke helt så interessant som ”Firebombz”, men er alligevel et godt nummer.
3. SUNWHEEL
Formegentligt gruppens bedst kendte nummer, selvom det ikke umiddelbart siger så meget. Nummeret er primært opbygget af strengeinstrumenter, og hele Memphis Reigns første vers har sågar ikke anden baggrund. Da Genelec igen tager over, genintroduceres trommerne, og andet består den dystre og skarpe instrumental faktisk ikke af. De to herre er meget glade for opfindsomme og mangfoldige rim, og det er bare omkvædet i dette nummer et bevis på. Endnu engang må jeg ytre fantastisk nummer.
4. ANARCHIST COOKBOOK (FEAT. GAMMA RAY)
Gruppens DJ (hvem der så end har den rolle) er virkelig kommet på arbejde, da han, foruden at have sat sit præg på forrige nummer med en fin teknik, får scratchet en helt del herpå. Der er som sådan helt fint, og der bliver også inkorporeret et fint vokalsample, som Kno også sidenhen gjorde brug af i den fantastiske skæring ”Enemies With Benefits” fra CunninLynguists seneste udgivelse (på tidspunktet, hvor denne anmeldelse er skrevet, er det Oneirology), men nummeret lider lidt af personlighedsspaltning, da det ikke virker til at kunne beslutte sig for, om det helst vil være et DJ cut eller en egentligt rap. Så hjælper det heller ikke, at lydkvaliteten lyder lidt sløset, hvilket er ærgerligt, da produktionen formegentligt kunne have gjort store underværker på anden vis.
5. MOVE (FEAT. DANJ)
Omkvædet er et af de mere letgenkendelige på albummet, og selvom det umiddelbart kan virke simpelt, så er det faktisk ret velskrevet. DanJ gør sin entre, og selvom han tydeligt fremstår som den mindst erfarne MC af dem alle, så giver han alligevel et udmærket vers. Det er meget fint nummer om fremskridt og udvikling.
6. THUDERBOX (FEAT. KING 1)
King 1, som jeg har intet kendskab til, får af en eller anden grund dette korte numre at boltre sig på helt selv. Beatet er meget simpelt, og består blot af et trommeloop, og King 1 leverer et okay vers, så det er vel et fint, lille og simpelt nummer.
7. ORGANISMS
Memphis Reigns kigger forbi i omkvædet, men jeg forstår, hvorfor det primært er Genelec, der tager sig af dem, da Memphis Reigns lyse stemme passer bedre til rap. Genelec har en helt igennem behagelig stemme, så han er meget rar at høre på i gentagne og lettere syngende passager. Til gengæld imponerer Memphis Reigns med sit tempofyldte og præcise flow, så dette var endnu et godt nummer i rækken.
8. PREPARE (INTERLUDE)
Et simpelt men fint lille mellemspil. Ikke noget decideret særligt dog.
9. OFFERINGS
Nok har albummet været udbredt dystert hidtil, men nu tilsættes også en bidende melankoli, der resulterer i et mere sørgmodigt og reflekterende nummer. Det er super fedt. Produktionen er ret forsigtig og stille i sit anslag, hvilket egenhændigt afleder den ønskede stemning. Genelec og Memphis Reigns følger op med spidsfindige og relevante vers, der går perfekt sammen med beatet. Der er et stille nummer, der i højere grad lægger op til en fordybelse i værket.
10. SAKURA
Genelec fører den reflekterede stemning fra forrige nummer videre til dette, men gør det alligevel på en smule mindre melankolsk måde. Produktionen er derfor fed uden at være decideret sørgmodig, mens Genelec giver et reflekterende vers. Midtvejs gennem nummeret dukker Memphis Reigns dog op, og der sker en mindre omrokering i produktionen, så den pludselig bliver mere aggressiv. Det er en ret mærkværdig udvikling, men den er heldigvis vokset på mig. Mod slutningen skifter produktionen så tilbage igen til, hvad, jeg alligevel må erkende, er, det bedre beat. Memphis Reigns hæver også stemmen, hvilket understreger stemningsændringen. Han har et godt vers, men jeg fortrækker Genelec’s del.
11. SCORPION CIRCLES
Titelnummeret dukker forholdsvis sent op, men selvom jeg så småt er blevet ret positivt stemt overfor titelnumre, så skuffer dette nummer heldigvis ikke. Der er lidt mellemøstligt over produktionen – hvilket i øvrigt også er tilfældet med Memphis Reigns. Det er ikke meget, men det klæder nummeret fint. Trommerne forsvinder også igen til tider, hvilket virker til at være en teknik duoen har meget kær, da det sker flere gange i løbet af albummet. Men det har nu også en fed virkning, og kan være med til at styrke en linje eller flere.
12. CHICKEN SOUP
Genelec sampler Paul Kelly’s “Peace”, som selvfølgelig blev udgivet på Liquid Chicken Publishing (samme år som ”Scorpion Circles). Produktionen er super fed, og det melankolske guitarriff fra føromtalte nummer er virkelig godt spottet af Genelec, men det kan argumenteres, at Stoupe tog samplet til nye højder med det bombastiske remiks af ”On the Eve of War” (som en del af Jedi Mind Tricks). Ikke desto mindre kom Genelec og Memphis Reigns først til fadet med ”Chicken Soup”, og det er bestemt også et fedt nummer. Bortset fra samplet har de to numre nu heller ikke meget med hinanden at gøre (RZA gør dog en ærlig indsats, for at lytteren får noget ud af lyrikken i Jedi Mind Tricks’ selskab). ”Chicken Soup” er duoen tro mere rolig, og har en mere kompakt og spidsfindig lyrik. Da det jo egentligt ikke skulle udvikle sig til den store konkurrence, vil jeg erklære begge numre super fede – men på hver deres måde. Og nu tilbage til Scorpion Circles.
13. GIVE & TAKE
Duoen vender op og ned på alting med dette festlige nummer. Det passer ikke rigtigt ind på albummet, så ikke overraskende er det placeret til allersidst som et slags bonusnummer (dog uden at være det). Selvstændigt fungerer nummeret okay med sin muntre produktion og legende lyrik, men i forlængelse af resten af albummet, virker det altså helt forkert. Det var dog interessant at høre Memphis Reigns og Genelec i højt humør til forveksling.
AFSLUTTENDE KOMMENTAR: Scorpion Circles er et fantastisk, robust og (med sidste nummer som
undtagelse) sammenhængende album med masser af kvaliteter. Det værende i form
af de sublime, melankolske og dystre produktioner, de skarpe og kompakte
tekster, Genelec’s sikre flow og fede stemme og Memphis Reigns’ hurtige
levering og karakteristiske stemme. Albummet er tætpakket med solid
underholdning, og hvis ikke albummet var umuligt at få fat i, ville jeg uden
tøven anbefale et køb øjeblikkeligt. Køb Scorpion
Circles hvis du falder over det, men end til da hør det gerne på anden vis.
BEDSTE
NUMRE: “Firebombz”; “Sunwheel”; “Move”; “Offerings”; “Sakura”; “Scorpion
Circles”; “Chicken Soup”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar